Refund policy
1. Fortrydelsesret ved køb af live-åbnede samlekort
Ved køb af samlekort, pakker eller bokse hos os accepterer du, at produktet åbnes live på stream efter din anmodning om køb.
Når den forseglede pakke eller boks åbnes, brydes forseglingen, og produktets værdi samt karakter ændres væsentligt, da der er tale om en forseglet vare, hvor forseglingen brydes efter levering, og som ikke kan genskabes i sin oprindelige stand.
Særlige betingelser for "Live Breaks" / Rip-n-Ship
Når du køber produkter på vores webshop med henblik på at få dem åbnet live på vores stream (herefter kaldet "Live Break" eller "Rip-n-Ship"), gælder der særlige vilkår i overensstemmelse med Forbrugeraftaleloven, da produktets natur og værdi ændres markant, når forseglingen brydes.
Ved at vælge at få dine pakker åbnet på vores live-stream accepterer du følgende vilkår:
1. Udtrykkeligt samtykke til at bryde forseglingen Ved køb af et "Live Break" giver du dit udtrykkelige samtykke til, at Cappai på dine vegne bryder den originale forsegling på produkterne (f.eks. Pokémon-pakker eller bokse) under vores live-stream.
2. Fortrydelsesret og værdiforringelse Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, som først træder i kraft den dag, du fysisk modtager de åbnede kort med posten. Du har altså ret til at returnere kortene til os.
VIGTIGT: Da forseglingen er brudt på din udtrykkelige anmodning, hæfter du for den værdiforringelse, varen har lidt. Værdien af samlekort er primært knyttet til den uåbnede (sealed) tilstand. Når en pakke åbnes, falder varens handelsværdi drastisk. Gør du brug af din fortrydelsesret efter et Live Break, vil vi foretage en individuel vurdering af de returnerede korts aktuelle markedsværdi. Er der ikke udtrukket sjældne kort med væsentlig markedsværdi, vil værdiforringelsen ofte udgøre op til 100% af købsprisen. Du vil derfor udelukkende få refunderet kortenes aktuelle handelsværdi (hvilket for almindelige "bulk"-kort typisk er få ører/kroner pr. kort).
3. Fortrydelse inden Live Break Ønsker du at fortryde dit køb, og meddeler du os dette skriftligt inden dine produkter er blevet åbnet på vores live-stream, har du ret til at få det fulde beløb refunderet, eller få sendt produkterne uåbnet (sealed), såfremt vi tilbyder dette. Så snart folien er brudt på streamen, træder reglen om værdiforringelse (punkt 2) i kraft.
4. Kortindsigelser og "Chargebacks" At trække dårlige kort (manglende "hits") er en naturlig risiko ved køb af samlekort. Forsøg på at trække betalingen tilbage via din bank eller betalingsudbyder (såkaldt "chargeback") på grund af utilfredshed med indholdet af pakkerne, betragtes som bedrageri. Vi dokumenterer alle vores Live Breaks på video. Ved uberettigede indsigelser vil vi indsende ordrebekræftelse, dit aktive samtykke til åbningen samt videomateriale til banken/betalingsindløseren.